mandag den 7. oktober 2013

Dag 2 - KOREAREJSER Efterårstur 2013


Kære Alle,

I dag fløj vi via Tokyo - en lang flyvetur med SAS, som var noget under standard i hvertfald i forhold til Korean Air.


Her er vi lige ankommet til Tokyo, Peder sammen med Lisbeth og Daniel.
  
 Vi mødte familien igen, denne gang på Sushibar
 
Nang, Søren og Stefan oppe ved Sushibaren - spændt på sushi fra sushiens eget land
 
 
Absolut præsentabelt og ikke mindst meget lækkert
 
 
Her har vi så hele rejseholdet - et lille men et rigtig godt selskab
 
"Se Mor - vi er i Korea"! Siger Lars, lige ankommet og venter på vores bus, som skal køres os til Hamilton Hotel i Itaewon
 
På vejen ind til Seoul fra Incheon, fik vi historien om grundlæggelsen af Chosun - Morgenstilhedens Land.
Det var Dangun (i midten) og hans far guden, Hwanung og moderen Ungnyeo. Det var Dangun der med udspring fra Asadal dannede riget - Chosun - Morgenstilhedens Land i år 2.333 f.Kr. Hvert år den 3. okotober bliver denne dag fejret på behørig vis, som national helligdag
  
Moderen Ungnyeo blev til et menneske efter kun at have boet i mørke og levet af malurt og hvidløg. Hun var oprindelig en bjørn, hvor tigeren opgav målet om at blive et menneske, da den ikke kunne klare de strenge krav.
 
Vi hørte også om Haengju-san - forklædebjerget, hvor kvinder i deres forklæder bar sten op til deres mænd på toppen af bjerget, så de kunne slå det japanske angreb tilbage med den japanske hærfører Toyotomi Hideyoshi.
 
battle of haengju imjin war
  Her ses et meget stemningsfyldt maleri af Imjin krigen, som krigen også blev kaldt, altså angrebet fra Hideyoshi, og på Koreanernes side var det general Kwon Yul, som stod for modangrebet og faktisk overvandt de japanske styrker, takket været kvindrernes Haengju - forklæder
 
Så kom vi ned på jorden igen - her flyttede vi ind på Hamilton Hotel - vi ankom lidt senere end normalt, men der er dejlig varmt, selv her om aftenen er der over 20 grader.
 
 Mange af os var godt trætte efter den lange rejse, så det blev ikke til så meget shopping hen på aftenen, men vi brugte også meget tid på at spise sammen her til aften, det var meget hyggeligt.
 
Vi sover sikkert godt allesammen, og tak for en dejlig rejsedag, som selvom den var lang, er det til enhver tid nemmere at holde styr på et mindre hold, og man lærer bestemt hinanden hurtigere at kende.
 
Mange hilsner
 
KOREAREJSER
 
 

1 kommentar:

  1. Hejsa "Efterår 2013"
    Jeg ønsker Jer en vidunderlig og begivenhedsfuld rejse i det skønne land.

    Jeg glæder mig så meget ved tanken om, hvor mange oplevelser der står foran Jer.

    I har en super rejseleder som vil guide Jer gennem Korea og dets historie.

    En helt igennem fantastisk tur og uforglemmelige oplevelser står foran Jer.

    Glæd Jer, det bliver ikke bedre.

    Mange hilsner fra
    C, Krogaard ( sommertur 2012)

    SvarSlet