onsdag den 9. oktober 2013

Dag 4 - KOREAREJSER Efterårstur 2013

Kære Alle,

I dag var det en særlig hellig dag i Korea - hvert år fejrer man den 9. oktober "Hangul" dagen, dvs. fødselsdagen for det koreanske alfabet, som blev skabt på befaling af Kong Sejong den Store - mere om det senere.

Dagen i dag var et tværkulturelt besøg, hvor vi skulle rejse igennem Jeoson dynastiet, se på den mest moderne kulturgade i Seoul, det lokale Namdaemun marked og slutte af med en Taekwondo opvisning.

Vi tog først ind indtil Gyeongbok paladset, som huser de kongelige gemakker sammen med den kongeligt banketsal, Keunjeong, som bl.a. andet har kronet 7 konger i gennem Jeoson dynastiet.

Her står vi foran Gwanghwamun (mun=port), hvor Søren forklarer lidt forhistorie om Gyeongbok paladset. Denne er port er først i 1996 blevet flyttet på den nuværend plads, da japanerne flyttede den under deres okkupation af Korea. Nu står den i lige linje mellem det nordlige Bukha-san og Nam-san.
 

Her har vi Keunjeong - kroningsbygningen, vejen op til paladset ses på hver side 12 sten markeringer, på venstre side stod militæret og på højre side stod den fineste klasse, Yangban som er adlen i Korea. Det var finest at være på den højre side, da koreaneren ærer pennen højrere end krige.


Her står vi alle foran Keunjeong, een af de største og mest imponerende træbygninger i Korea opført under befaling af Kong Yi Seong-gye også bedre kendt under grundlæggeren af Jeoson dynastiet Kong Taejo.
 
Så var der vagtskifte midt i det hele med datidens uniformer.
 
 
Et kulturelt indslag med 619 år på bagen - Gyeongbok paladset blev opført i 1394 i forbindelse med grundlæggelsen af hovedstaden Seoul, som dengang blev kaldt Gyeongseong, som betyder hovedstad.
 
 
Så kommer vi til Hunminjeongeum, eller bedre kendt som Hangul - et alfabet, som under befaling af Kong Sejong den Store, blev udviklet inde i den bygning, som ses bagved os - Jiphyeonjeon, som betyder "Salen med de værdige".
Her ser vi det koreanske alfabet, som består af 10 vokaler og 14 konsonanter. Vokalerne kan positioneres på alle sider af en konsonant, hvilket giver i alt 11.172 mulige kombinationer. Hangul fyldte i dag 567 år fra 1446 - 2013, og det blev fejret med masser af aktiviteter på Gwanghwamun Square foran statuen af Kong Sejong den Store.
 
 
Her står vi foran det kongelige lysthus, Hyangwonjeong, det er dog noget yngre end resten af bygningerne i Gyeongbok paladset, da det først blev opført i 1873. Men det er her vi får den drabelige historie om det japanske drab på Dronning Min - som i 1895 blev halshugget og derpå brændt for øjnene af alle embedsfolk og tjenestefolk i nærheden af dette lysthus. Kong Gojong flygtede ud af paladset og fik asyl i den russiske ambassade i 2 år, hvorefter han vendte tilbage og erklærede sig selv som den nye kejser af Korea, som så blev Kejserriget Taehan Cheguk indtil 1905, hvor Japanerne herefter overtog magten i Korea.
 
 
Lige bagved Gyeongbok paladset - fik vi historien om, hvordan unit 124 fra KPA - Korean Peoples Army fra Nordkorea forsøgte at angribe Cheong wa Dae, som betyder huset med de blå tegltag - i daglig tale kaldet "Det Blå Hus". Det er her præsidenten bor. Det var i 1968, at 31 nordkoreanske soldater forsøgte at angribe Cheong wa Dae, da daværende præsident Park Chung Hee, som dog senere blev dræbt af sin egen livvagt. I dag er det Park Geun Hye, som residerer i Cheong wa Dae, som den 11. valgte præsident af Korea og datter af Park Chung Hee.
 
 
Så var det en tur på den store kunst- og kulturgade, Insadong.
 
Stefan, Mr. Kim og Søren tog op og fik en dejlig kop ingefær te med riskager til - lækkert og meget velsmagende.
 
 
Så var det tid til frokost - her Samgyetang, basalt en kyllingsuppe med urter og ikke mindst en hel ginsing rod i kyllingen.
 
 
Vagn tænker sit - tror du hun kan spise en hel kylling?
 
 
Stefan og Nang klar til at spise efter en masse oplevelser hele formiddagen, nok også dem der spiser mest på hele turen!
 
 
Efter frokosten fortsatte vi til et af Koreas største national klenoider, Namdaemmun, altså Syd porten. Den blev brændt ned for nogle år siden af pyroman, og åbnede først efter 5 års restaurering, den 5. maj 2013, men til gengæld er der nu åbnet op for at man gå igennem porten og se alle de flotte detaljer.
 
Godt nok er den lille sammenlignet med de omkringliggende og noget mere moderne bygninger, men en flot kultur skat, som også blev bygget under befaling af Kong Taejo i 1398, altså nogle år senere end Gyeongbok. Namdaemun er kun 1 af 8 porte, hvoraf Namdaemun altid har været den mest imponerende og velbevarede.
 
 
Her sidder vi og venter på vores bus efter en tur på Namdaemun markedet, måske en anelse brugte efter en lang kultur dag - vi er på vej til Namsangol Garden.
 
 
I Namsangol Garden, så vi en Taekwondo opvisning, de har nok trænet i det her spark!
 
De kunne endda med bind for øjnene.
 
Her Nang sammen med to sortbælter.
 
Felix (Stefan) altså! Venstre hånd nedad, man kan da heller ikke have dig med i byen!
 
 
Efter en lang dag med mange oplevelser og ikke mindst mange historier og fortællinger, var man altså godt brugt - det gælder om at lade lidt op til i morgen, hvor vi skal på en lille tur ud på landet og bagefter i et koreansk teater.
 
Mange hilsner
 
KOREAREJSER
 
 
 
PS: En stor hilsen til familien Krogaard, som bliver ved med at følge vores rejser - tak for de fine ord til vores rejser. Vi håber naturligvis at se jer igen på een af vores rejser igen, i nær fremtid.
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar