mandag den 14. oktober 2013

Dag 8 - KOREAREJSER Efterårstur 2013

Kære Alle,

I dag gik turen til en anden form for Folk Village - denne gang til Yangdong. Denne landsby adskiller sig dog væsentligt fra den tidligere Folk Village fra Suwon, da det en rigtig landsby med over 150 huse, hvor af en stor del er over 600 år gamle. I ca. 75% af husene bor der familier og i nogen af dem i lige linje fra de første grundlæggere.

På vejen op til det første hus, forklares der her om sesamplanten, som ses til venstre, fra denne plante bruges naturligvis sesamfrøene, men også bladene, som man spiser, man bruger bladet til at pakke lidt ris, kimchi og kød og derefter spise den, som en lille "madpakke" - man kan også sylte bladene.
 
Her er vi ved det første Yangban hus Mucheomdang, det er opført i 1460 af familien Lee, som var den anden grundlægger af Yangdong Village. I dag var der en gruppe studerende oppe i hovedbygningen, som fik kulturundervisning. Kong Kojong, som vi hørte om på vores City Tur i Gyeongbok Paladset har besøgt stedet for over 100 år siden, her hænger en lille kallegrafi efter hans besøg.
 

Bagefter skulle vi se om Mrs. Kwon var hjemme - hun bor ikke i et Yangban hus, der var lidt rodet, men hun var fantastisk imødekommende.

Hun kunne huske Sørens far, og vi havde en lille hilsen med hjemme fra DK. Vi så tilgengæld et billede af hende og Sørens far taget for nogle år siden - det gemmer hun på.

Mrs. Kwon er en utrolig venlig dame, hun ville absolut dele riskarameller ud til os alle, her får Stefan en lille håndfuld.

Vi sender lige en hilsen hjem til Sørens far, som Mrs. Kwon flere gange nævnte, at vi ikke måtte glemme. Mrs. Kwon er 78 år og snakkede som et vandfald - men et hyggeligt møde.


Man dyrkede grøntsager og urter over det hele, på marker, skrænter og hvor man kunne få ting til at gro - her på muren vokser der en vandmelon.

Her står vi ved Seokbaekdang, som er det første hus i Yangdong, træet i baggrunden er plantet på samme tidspunkt som husets opførsel, så det er også over 600 år gammelt.

Her har vi fået lov til at komme ind i huset hos Mrs. Son, som er i familie med den oprindelige Son, som opførte dette hus og var samtidig een af grundlæggerne af Yangdong.
 
Mrs. Son bød os usædvanligvis på kaffe og riskager, her i forgrunden ses hendes ældste søn i den grønne trøje, som en dag skal overtage huset.

Der var riskager, hvor både risen og honningen kommer fra Yangdong - vi fik hvis krummet lidt rigeligt på den flotte træterasse, men godt smagte de og meget sødt af familien.

Det er ellers i deres private gemakker, og de lukker normalt ikke gæster ind, men vi fik heldigvis lov til igen at komme ind og besøge Mrs. Son. Igen som sædvanlig skulle jeg hilse mange gange, især spurgte hun til Sørens mor, om det gik hende godt. Så her en lille hilsen fra Mrs. Son til jer begge mor og far.
 
Vi fik heldigvis lejlighed til at hilse og snakke med Mr. Son, den ældste søn, han har planer om at flytte ind i huset om en 5-6 år for at overtage huset. Han bor og arbejder i Daegu, og kører ind til moderen et par gange om ugen med sin kone. Så forhåbentligt er der lagt en grundsten til at kunne fortsætte med at besøgene i dette fantastiske yangban hus også i fremtiden.

Yangdong, et fantastisk fredsfyld sted, ikke alene er det et historisk sted, men også spændende, fordi vi netop kan høre erfaringer og historier fra de nvuærende beboere i landsbyen.

I nærheden var der et lille marked, hvor man kunne afprøve forskellige håndværk af, her er det den traditionelle te ceremoni, som den lille pige bliver undervist i.

Her er det kallegrafi med en tyk tusch og blæk.

Her bliver der rullet med en møllesten og malet rismel.

Sivflet til sivsko.

Så blev det endelig tid til frokost, uden for restauranten tørrede man ris på hele fortovet.

I restauranten blev vi mødt af en større udfordring - en kongelig menu, bestående af 16 forskellige retter. Menuen stod på dækpapiret.

Her er een af retterne, chapchae - glasnudler med ruter og grøntsager i sesam sauce.

Her grøntsagspandekager og stegte svampe.

Muslingesuppe med urter.

Sådan blev det bare ved og ved, ja det ser lidt vildt ud, men de kom ind med mad hele tiden.

Gerda synes i hvert fald om muslinge suppen, selv om den var lidt stærk.

Lars talte og tog billeder af alle retterne, og sørgede for at Simone og Daniel også fik smagt næsten det hele.

Restauranten havde en lille bitte have, hvad andet kan man have i sådan en have? Bonsai træer.
 
Så nåede vi endelig Busan, som er Koreas 2. største by og største fiskeby med næsten 4 mio. indbyggere. Vi tog lige et smut forbi fiskemarkedet, som ikke bare dækker gadeniveauet, men også de omkringliggende højhuse. Her på gaden så vi bl.a. de her meget tørfisk.
 
Muslinger i alle mulige størrelser - meget af det bliver også solgt til eksport herfra. 
 
De ligner og føles næsten også som de ser ud!
 
Blæksprutter - det var et hav af forskellige sjove, både lækre og lidt mindre lækkert at se på, men spændende at se den variation af havdyr/fisk der findes herude i havet fud or Busan.
 
Så tog vi over på det internationale marked for se både undergrundsmarkedet og markedet oppe på gadeniveau - selv på en søndag var der usædvanligt mange mennesker.
 
Så anskom vi endelig til vores Hotel Novotel ved Haeundae, et strandhotel, som kan ses en lille smule til højre i billedet.
 
Det var blevet aften, her udsigten oppe fra et hotellets værelser.

 
Så kom det store smil ellers frem hos blandet andet Ørsa og Vagn, der var vin og øl ad libitum om aftenen, så der røg en del vin og øl ned.
 
Trods vores kongelige middag, så var vi klar ved middagsbordet klar til de nye udfordringer, her siger vi alle skål til Mr. Kim.
 
Men det var en overkommelig udfordring, når der var egen sushi kok!
 
Egen kok til supper, og til at grille fisk og kød.
 
"Altså, I må undskylde min bror", ser det ud som om Simone siger - "han er ikke vant til at spise krabber!"
 
Det var igen en rejse igennem tiden, tilbage til Jeoson dynastiet i en lille landsby i Yangdong. Turen gik videre til det mere nutidige samfund i Busan, med et leben i den store by, som kan matche Seoul i travlhed og udbud. Men det er dejligt at vide, at den næste dag (mandag) er ren afslapning, for her har vi en fridag og får lejlighed til at hvile ørerne for Sørens mange historier. Så vi ses første tirsdag igen.
 
Mange hilsner
 
KOREAREJSER

Ingen kommentarer:

Send en kommentar